Tegnekompagniet

Illustrationer en kreativ streg

Tegnet information

Skal du anskueliggøre et emne kan en tegnet illustration være den bedste løsning. Den kan ud over selve motivet også ved hjælp af tegnestilen understrege og tydeliggøre hvad du vil sige.

En illustration kan være meget nøgtern og præcist forklarende, eller der kan være et blødt og kunstnerisk element der tilføjer noget mere. Begge dele kan gøre dit emne lettere at forstå og arbejde med.

De udføres som håndtegning, 3D grafik, vektorbaseret og skalerbar optegning – eller en kombination af disse.

Virkemidler

Et eksempel på stilarter kan være en løst håndtegnet blyantsstreg med afdæmpede bløde farver, som giver et stilfuldt udtryk. En anden stil kunne være en skarp tuschstreg med klare farver som er mere tegneserieagtig og frisk.

Uanset hvilket emne, tekst eller produkt du skal have illustreret findes der en tegnestil der passer. Derudover er der nogen emner, der kræver en mere symbolsk illustration. Vi hjælper dig med at finde frem til begge dele.


Sager med Illustrationer

  • Skitsetegning af tekniske tegninger
  • Håndværkere til genbrugsstationer
  • Vejledning til cykelhjelmspose
  • Nyt koncept til kæde af slikbutikker med tivoli-stemning
  • Illustrationer til arbejdsvejledning
  • Facadeillustration